Når tågerne letter

“Jeg vil gerne lære at være meget mere i nu’et” udtrykte han, da vi efter at have hilst på hinanden, satte os ned i den bløde sofa sammen.

Jeg synes det er så interessant, at så mange mennesker tilsyneladende adskiller sig fra nu’et ved at gøre det til en form, en ambition, et ønske som længes efter, som i den tro ikke er lige nu. Påstand: Vi er i nu’et ligegyldigt om sindet er på valfart i tanker om fortid eller i fremtid.

“Ja, kan du sige lidt mere om det?” svarede jeg og rykkede mig lidt nærmere ham i sofaen. “Jeg har været så stresset, og det eneste jeg tænkte på var arbejde. Jeg har sagt nej til ting med mine børn, som jeg nu kunne ønske, jeg ikke havde gjort. Mit hjerte har hamret derud af, og jeg har helt glemt at være i nuet, og det vil jeg gerne lære at være noget mere”.

“Noget mere?” svarede jeg. Og herefter forsatte snakken som tog afsæt i NU OG LÆNGSLEN OM NÆRVÆR.

At se nu’et som en opnåelig form udenfor sig selv, er at adskille sig fra netop det. Tænk ikke en blå elefant, og vi tænker en blå elefant. Jeg er ikke i nu’et, og jeg er ikke nærværende opmærksom. Måske vi lige netop er det. Men udgangspunktet, helt naturligt i dette eksempel er, at formen *nu* levendegøres som en ambition om at ville være noget (man ikker er). Vi er netop i nuet der. Men vores bevidstsløve sind er ikke. Det tror vi er et andet sted.

To steder på een gang

Vi kan godt være i tanker om fremtid og samtidig være i nu’et med det. Forskellen ligger i opmærksomheden og iagtagelse af sig i det. Opdager jeg hvor jeg er, eller er jeg forført? Både forført af tanker om fremtid, og samtidig enddog forført af overbevisningen om, at når vi er det, er vi ikke i nu’et. Det er eet og samme. Og det handler om iagttagelse af vores sinds bevægelser og måder at bevæge sig på. UDEN at ville lave det om – bare ‘se’ det. Så snart vi ser/opdager det, har forførelsen sluppet sit tag, og tågerne kan lette…..for en stund. Sindet vil gerne have os tilbage på det godt trådte spor af forudsigelighed…der hvor vi plejer at være. I sporet af både kontrol samt bekymring og tvivl.

At opdage spillets regler (sindets regler), og spille med fremfor imod – kan være en enorm øjenåbner. Se forførelsen mens den sker; Du er ikke i nu’et…du skal være mere i nu’et. Som er dette eksempel. At se jeg er i nu’et, selvom sindet gør sit bedste for at overbevise mig om, at jeg ikke er – er nok en af vor tids største udfordringer. Med et omgivende samfund, der streamer vores sind fuld af sammenligninger, vurderinger, ‘burder’, stress og ambitioner er opmærksom iagttagelse med det som opstår, en kolossal vigtig medspiller.

Kan Tantra det?

En tantra er en invitation til at være med det som opstår i sig uden dom. At være iagttagende og opmærksom i sind/krop. At møde et andet menneske åbent. Et billede jeg ofte bruger til at pege på det er; (som billede i ALLE møder) Forestil dig du en lørdag morgen vågner ved siden af din partner. Du vender hovedet blidt og stille over og kigger på din partner. Spørgsmålet du her stiller ud kunne være “Gad vide hvem han/hun er i dag?”

I det jeg lige har skrevet ligger rigtig mange forestillinger, fortællinger og overbevisninger. At møde verden ny hver dag, og se alle de tilsnørrende forventninger, fortællinger og overbevisninger som værende en del af nu, en del af os, en del af måden vi lever og ånder, og en del af at være menneske. At være åben, undrende, observerende og skifte briller mange gange i løbet af en dag gennem hele livet ér at være i nu’et. I eet med anderkendelse af, at det vi dømmer som dårligt og godt i os, er os. Hele pakken. At få øje på hvor stemmerne kommer fra, og at de kommer…Dét er bevidsthed og dermed skelnen. Det kan et møde i tantra massage blandt andet pege på og vise.

“Er du klar til at gå i møde nu?” spurgte jeg ham, mens jeg kærligt holdt hans blik. “Ja, det er jeg” svarede han.